Siden jeg var lille, havde jeg altid problem med at sove. Hverken springe en lur eller være aktiv hele dagen hjalp mit problem. Jeg var mærkeligt frisk hele tiden. Mine forældre var forvirret og udmattede. De vidste ikke hvad de skulle gøre med mig, indtil min kære bedste mor anbefalede dem at læse godnathistorier for mig inden jeg gik i seng. Må Gud velsigne hende, for hendes råd virkede! En aften, da jeg var lige blevet færdig med at børste tænder, kom min moder på mit værelse og spurgt, om jeg var interesserede i at lytte til en godnathistorie før jeg sov. Jeg så intet problem med det, så jeg nikkede mit hoved, tørrede efter min mund, og gik hen i seng. Den aften læste moder en historie om Askepot. At lytte til hendes beroligende stem, som fortalte mig om den gode fe, hvid kjole og prins gjorde mig helt afslappet. Hendes stem lød mindre og mindre, og før jeg vidste det, faldt jeg i søvn for første gang i lang tid. Den der godnathistorie læsning blev snart en vane. Min moder fortalte mig forskellig historie hver aften; Askepot, Tornerose, Pinocchio, Den lille havfrue og mange flere. Disse historier var mit barndom. Efter jeg var blevet en teenager, kunne jeg sagtens finde på at ligge i seng om natten, lukke mine øjne og forstille mig hvordan jeg ville møde MIN prins. Hvide kjoler, prinser, en frø der kunne ta...
"Georgia, er du færdig med at dagdrømme?" min bedste veninde Chloe fik mig tilbage til den virkelige verden. Hun kigger mærkeligt på mig.
"Undskyld," siger jeg, før jeg drak min iskaffe.
"Hvad er der?" hun spurgt.
"Hvad er hvad?" Jeg spurgt hende tilbage, og lød det som om jeg ikke forstod hvad hun lige sagde.
"Det er den tredje gang i dag jeg fik dig dagdrømme. Hvad er der?"
Jeg stillede min iskaffe på bord. "Jeg tænkte bare tilbage på mit barndom, og hvordan jeg plejede at forestille mig om hvordan jeg mødte min prins" jeg fortalte Chloe mens jeg legede lidt med det orange sugerør jeg fik fra min iskaffe.
"Du har da vel mødt din prins Matt?"
"Matt er en meget fin fyr, hvis ikke herlig! Han tænker på mig og jeg er bare hans topprioritet. Allermest er - at han elsker mig," Jeg drejede mit hoved til venstre og kiggede gennem vindue, uden at virkelig kigge på noget bestemt, "Jeg ved godt at jeg er en meget heldig pige for at kunne være sammen med sådan en herlig fyr, men..... suk. Jeg er ikke sikker på om vores fremtid.." Jeg kiggede på Chloe og løftede mine skuldre.
Matt Jefferson og jeg blev kæreste for fem måneder siden. Han er en meget vidunderlig fyr med det bedste smil jeg nogensinde har set. Vi mødte hinanden for første gang på et værtshus på en fredag og jeg faldt simpelthen for ham og hans herlige smil. Den eneste ting der forstyrrede mig er at han er fem år yngre end mig. Jeg er 33, og han er kun 25. Jeg har allerede et fast job, mens han kæmper stadig med sin uddannelse. Det var ikke et problem i starten men tiden fik mig til at være klar over vores aldersforskel. Der er mange der gav mig komplementer om mig og min unge krop, men jeg kan stadig ikke lade være med at føle mig usikker hver gang jeg kiggede på Matts venner og deres unge kroppe. En gang fortalte jeg ham om hvordan jeg havde det, men så grinede han bare, og sagde at han kiggede ikke på sine veninder på den måde, og at der var ikke noget jeg skulle bekymre mig om.
Matt er meget populær og har mange venner. Ofte fandt jeg to eller tre stykke papir med nogle pigers nummer ind i hans lommer hver gang han kom hjem efter en bytur. Jeg viste ham de papir, men så sagde ham at jeg bare skulle smide dem ud. En gang gik jeg i byen sammen med ham, og jeg kunne mærke at nogle af hans veninder løftede deres øjenbryn da Matt introducerede mig som sin kæreste. Jeg kunne mærke deres mistroisk i dét, de så. Jeg er da også kun en gammel dame i forhold til dem. Min usikkerhed steg opad, og min selvtillid faldt helt ned i bunden, og disse påvirkede vores forhold meget. Jeg blev lunefuld og nemt sur. Alt det ting han gjorde pissede mig af, så vi skændtes rigtig meget på det sidste. Det gjorde mig meget ked af det, men jeg kunne ikke gøre anderledes.
"Georgie, jeg ved det er en svær situation for dig, men jeg synes du skulle virkelig stoppe med at lytte til hvad andre siger om dit forhold med Matt. Et forhold består kun af to mennesker, ikke tre, heller ikke fire. Det er kun dig og ham," Chloe holdt min hånd og pressede lidt på den. "Da du fandt ud af jeres aldersforskel, du vidste jo lidt at du ville komme til denne situation, ik'?"
Jeg hadede at indrømme det, men hun havde ret. Jeg nikkede.
"Så nu tror jeg, at grunden for at I stadig er sammen er præcis den samme grund for hvorfor du stadig tror på eventyr, ik'? Det er svært at give glip af de der eventyr drøm med prins på en hvid hest, hvide kjoler og slotte. Det er fordi næste alle mennesker, inkluderer mig, har også, selv om kun lidt, håb på, at de drømme vil komme til virkeligheden; og for dig er det jo en happy ending med Matt, ikke sandt?"
Jeg var målløs... og smilede til sidst. Chloe vidste altid hvad hun skulle sige. Hun smilede tilbage.
"Nu går du og gør dét, du skal nu!" sagde hun og smilede.
Jeg tog min taske, gik ud og tog en taxa. Da jeg var endelig ind i taxaen, tog jeg så min mobil. Der var en sms - fra Matt.
Jeg kan måske ikke være en prins der rider på en hvid hest da det er næsten umuligt at finde en hest her i Manhattan. Men vi kan stadig være Jack and Sally hvis du vil, i stedet for Askepot. Vi kan fejre Halloween som Jul og gøre alt det du har lyst til mig. ;)
Jeg smilede.
Du har ikke behov for at prøve at være prins da du allerede er en.
P.S At være Jack og Sally er faktisk en bedre ide. Jeg er på vej hjem.
Til sidst er tro en sjov ting. Det er aldrig dét du forventer. Måske handler det ikke om slotte, smukke kjoler, bål, prins eller måske lykkelig-for-altid. Måske den mest vigtige ting er den glæde du føler lige nu. Fordi nogle gange skal man bare være modig og tage chancen når den kommer, og stadig være troende.
